I Danmark er Solteq den nye dreng i klassen. Den nordiske it-virksomhed ønsker at skabe en bedre digital fremtid for kunderne, og at dømme ud fra virksomhedens trecifrede væksttal midt i en global pandemi, er der efterspørgsel efter deres ydelser.
Markedsanalysefirmaet IDC forudsiger, at virksomheder er på vej til at møde deres ’digitale skæbne’. IDC
anslår, at 65 procent af det globale BNP bliver digitaliseret inden 2022 i takt med, at de fleste produkter og tjenester bliver baseret på en digital model eller kræver digitale løsninger for at forblive konkurrencedygtige. Den globale pandemi har fremskyndet den digitale revolution, og administrerende direktør i Solteq Danmark, Jesper Boye, er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Fra de danske kontorer i Aarhus og København arbejder Boye og hans virksomhed for at skabe en bedre digital fremtid for virksomheder, både i Danmark og udenlands. Det samme gør de fra Solteq i Sverige, Norge og Storbritannien, samt fra deres hovedkvarter i det sydlige Finland.
”Solteq er centreret omkring løsninger og tjenester, der skaber en bedre digital fremtid for virksomheder inden for forskellige brancher. Med en bedre digital fremtid mener vi bedre forretningsdrift med hensyn til processer, værktøjer og markedsindsigter. Virksomheder skal tilpasse sig de skiftende krav og kundernes behov. Ved hjælp af banebrydende teknologi og innovationer i verdensklasse hjælper vi virksomheder med at tage det næste, nødvendige spring til mere intelligent drift,” opsummerer Boye.
Sundhedspersonale, der kæmper med anstrengende arbejdsforhold, kan fx spare tid og kræfter med Solteqs softwareprodukter. I detailhandelen giver robotløsninger udsigt til enorme omkostnings- og tidsbesparelser takket være automatiseret lager- og pladslogistik. I denne tid fungerer samkørende handelsløsninger, der bygger bro mellem fysisk og digital handel, som en livline for mange virksomheder på tværs af brancher.
For virksomheder som Carglass er fundamentet for fremtidig succes bygget på strategisk partnerskab og et problemfrit nordisk samarbejde:
”Solteq har en lokal tilstedeværelse i alle fire nordiske lande og kan derfor være med til at sikre os en stærk og standardiseret ressourceplanlægning i fremtiden. Solteq leverer ikke alene en teknisk løsning, men viser også stor forståelse for branchen og vores markedsspecifikke behov,” siger CFO Lars Kristiansen fra Carglass.
Hvordan vil den nye normal se ud?
For Jesper Boye står tre ting klart. For det første er der ingen vej tilbage til tingenes tilstand før pandemien. For det andet er den digitale virkelighed lige her og nu. Og for det tredje kræver det bæredygtighed at sikre den bedre digitale fremtid.
Selvom Solteqs kontorer i Aarhus og København først for nylig har åbnet dørene igen, er der ingen trængsel på gangene. Det sætter en tyk streg under, at ledere på digitale arbejdspladser skal forberede sig på helt nye forudsætninger for forventninger og ansvar.
”Vi er nødt til at genoverveje vores opfattelse af den fysiske arbejdsplads. Interaktion med andre er afgørende for inspiration og innovation. Derfor er vi nødt til at opbygge et samfund, hvor der både eksisterer en fysisk og en virtuel verden. Arbejdspladser skal have mere at tilbyde end bare en bærbar computer og et skrivebord.”
Den digitale virkelighed – teknologien og løsningerne – er her allerede. I nogle sektorer foregår tilpasningen hurtigere end i andre. Der kan også være store forskelle mellem aktører i samme sektor. For eksempel viser statistikkerne fra restaurationsbranchen tydeligt, at fastfoodkæder med onlinebutikker, drive-in-service og selvbetjeningskiosker har blomstret under pandemien. Morgendagens vindere er hurtige til at indføre ny teknologi, da forbrugernes adfærd har ændret sig hurtigt og permanent. Millioner af mennesker har for alvor opdaget komforten ved at shoppe online, arbejde og spise på restaurant derhjemme.
En bedre digital fremtid kan kun baseres på et bæredygtigt fundament. Bæredygtigt med hensyn til både forretning, mennesker
Artikel offentliggjort på Jyllands-Posten den 28.5.2021 - link til pdf-fil.